Klik her for at få nyhedsmailen tilsendt hver måned.
Tilbage til menusiden.
Vi troede at de værste oversvømmelserne var forbi i oktober måned, men ak og ve, vi manglede lige nogle af de værste som gik ud over Syd Thailand, og ud over store oversvømmelser, fik de besøg af flere storme, med orkanagtig styrke som væltede tusinde af frugttræer og lagde mange hjem i ruiner.

Det har været de værste oversvømmelser som monsun regnen har forårsaget i mands minde.

Oversvømmelserne har indtil nu kostet livet for omkring 150 menneske.

Mange husdyr, kvæg, grise, fjerkræ, grønsager, frugter og den livsvigtige ris er gået til under oversvømmelserne.

Der er selvfølgelig et kæmpe oprydnings arbejde efter oversvømmelserne, i byerne var det de ubehagelige ting fra kloakkerne, på landet var det mudder.

Det er svært at forestille sig hvor meget det koster at få ryddet op, selv om regeringen kan fremvise nogle tal og hjælper dem der har mistet alt økonomisk, så vil det ikke være nok, alt for mange familier vil sidder tilbage med store gældsbyrder.

Heldigvis ser det ud til at regntiden er overstået for denne gang, de fleste af de oversvømmede områder er efterhånden blevet tørlagt.

 

Vi har selvfølgelig set billeder fra det smukke Danske vinterlandskab, og Jeab er begejstret for de smukke billeder.

Jeg har prøvet at forklare hende at hun kan sammenligne oversvømmelserne i Thailand med vinterstormene i Danmark, det kan være smukt at se på, men vejret kan også ødelægge mangt og meget.

Her i Ubon har vinteren også indfundet sig, vi har haft varmegrader helt ned til 17 graden om natten, så Thaierne klæder sig varmet på når de går ud om aftenen.

 

Den omrejsende Kinesiske opera var igen kommet til Ubon, og selvfølgelig skulle vi se den nye forestilling.

Det er altid rart at opleve en ny forestilling, men jeg tror nu også at det er stemningen fra tilskuerne der fascinere mig, nogle sider og snakker sammen, andre indtager deres aftens måltid, børnene leger, og slikboden laver de mest fantastiske slikpinde.

De medvirkende skuespiller holder pause blandt tilskuerne når de ikke selv er på scenen.

Historien der bliver udspillet på scenen er gamle fortællinger som de fleste har hørt og set mange gange før, derfor den afslappet holdning til hvad der foregår på scenen, genkendelsens glæde og gensyn med gamle venner er altid godt.

 

I starten af november afholdes traditionen tro Ubon Ratchathani fødselsdag. Efter munkenes messe om den Buddhistiske lære, holdt den nye Guvernør en tale om Ubons fortid og en spændende fremtid, som han vil stå i spidsen for.

Derefter startede flere timers festligheder med Thai dans og musik.

Tidlig næste morgen efter at møde deltagerne havde gået den traditionelle tur fra forskellige steder i byen var der gratis morgenmad til alle de fremmødte.

Det var landflygtige Laot, Thao Kham Phong der blev hædret.

Thao Khan Phong havde slået sig ned med sine folk i Huai Chaeramae området, på en slette ved bredden af Mun Floden, for 224 år siden, og han blev tildelt rang af guvernør i Ban Chaeramac, der senere fik status af en provins med navnet Ubon Ratchathani.

Underholdningen var igen Thai dans og musik,

og den nye guvernør holdt sig ikke tilbage da lokalbefolkningen tog sig en lille dans.

Om aftenen var der igen møde, og mange kunne ikke nå hjem og spise inden, så man havde stillet gratis mad til rådighed for de sultende fremmødte.

Over 200 munke var samlet for at messe for de mange fremmødte,

alle de bomuld snore der hænger ned og som folk har mellem hænderne er forbundet med hinanden og med munkene, så man indirekte får en forbindelse til alle og bliver en helhed.

Den 11dag i den 11 måned klokken 11, var der 2 minutters stilhed i parken Thaung Si Muang.

Under anden verdenskrig var den Thailandske regering på venskabelig fod med Japanerne og Tyskerne.

Det samme kunne man ikke sige om indbyggerne i Ubon, mange hjalp de allierede soldater der flygtede fra fangelejrene eller var blevet skudt ned over området.

I taknemlighed fra alle de allierede soldater som blev hjulpet i Ubon, er der rejst en mindesten for dem der faldt og for alle dem der hjalp de allierede.

Vi fik et overraskende besøg af et Dansk ægtepar og deres søn Markus som havde valgt at feriere et par uger i Thailand, de nåede lige at spilde et par dage i Pattaya som de sagde inden de tog til Ubon for at besøge nogle venner de var rejst med.

På grund af oversvømmelserne i de omkringliggende provinser, var det så som så hvor vi kunde tage på ture, men en rundtur i byen Ubon ville de meget gerne.

Så vi fik set lidt på byen, men deres søn Magnus kom først helt op på dupperne da vi besøgte Ole Laursen træningslejr for kampsport.

Der opholdt sig blandt andet 14 danske Thaiboksere sig for øjeblikket i træningslejren, og blandt andet en Danske mester, så Magnus var ikke til at skyde igennem da han blev fotograferet med en Danske mester.

Traditionen tro spiste vi en farvel middag med Anna inden hun skulle rejse til Danmark i 3 måneder.

Ved fuldmåne i November bliver der afholdt Loy Krathong som er en af de meget smukke festivaler, og som bliver afholdt over hele Thailand.

Loy betyder at flyde og en Krathong er en bladskål som traditionelt er lavet af bananblade som bliver udsmykket og sat røgelsespinde og lys i.

Man beder en lille bøn inden man sætter disse både i vandet til ære for vandets ånder, og nogle tror også at deres synder bliver båret bort.

Men det er også en fest for at regntiden er ophørt, og at man nu igen trykt kan arrangere fester og sammenkomster i det fri.

Sidst på måneden fik vi en invitation til en middag hos nogle af Jeabs gamle venner som havde bosat sig i USA.

Vi havde en utrolig hyggelig aften hvor vi fik spist og grinet meget, Jeabs venner havde været heldig i Amerika, og fundet en måde som de kunde overleve godt på, og var nu hjemme for købe et hus til familien, og som de selv kunne benytte når de var hjemme på besøg i Ubon.

De varmeste hilsner til alle fra Jeab og Steffen

Klik her for at afmelde nyhedsmailen.
Tilbage til menusiden.
Om Thailand Udflugter Hoteller Priser Kontakt Nyt fra DHT